Forlaget Kant

Forlaget Kant er etableret af Jens Rohde og er opkaldt efter den tyske filosof Immanuel Kant

Immanuel Kant

Om valget af navnet og om Immanuel Kant fortæller Jens Rohde

“For mig er Immanuel Kant en inspirationskilde til at finde veje, der kan hjælpe os med at skabe forståelse.

Og derfor har jeg valgt at lave et forlag opkaldt efter ham.

For hvordan ville verden se ud, hvis alle gjorde som jeg?

Det er det svære spørgsmål, vi hele tiden må stille os selv. Også selvom de færreste formentlig vil bryde os om svaret.

Det gælder ofte også for mig.”

For mig er Immanuel Kant først og fremmest mennesket, der afviser skepticismen. Han fylder et håb og en moralfilosofi ind i den europæiske kulturpessimisme, som har martret europæerne alle dage. Live.

Hvad er det, der skaber verden: Er det os, eller er det verden, der skaber os? Og hvad betyder vores ord og handlinger, hvis alle mennesker gjorde og sagde ligesom os?

Det er jo til alle tider en meget relevant diskussion, som man næsten kan blive helt skør i hovedet af at tænke på. Men det er særligt vigtigt i en tid, hvor det er som om, ordet ikke længere rigtigt betyder noget. Vi slynger om os med udtryk og påstande, som vi glemmer at sætte spørgsmålstegn ved. Og vi glemmer, at ord skaber virkelighed. Hvis vi bliver ved at sige, at ”Danmark blev ødelagt”, og ”der gik hul på Danmark”, og at alt vi gør på udlændingeområdet er ”nødværge” er det så virkeligheden, eller skaber vi en virkelighed? Kan 7 procent anden kultur true 90 procent, hvis den ville? Skaber vi virkelighed, eller står vi med en virkelighed?

Kant insisterer på, at vi både opfatter og skaber med vort rationelle jeg og vores sanser. Dermed peger han også på forholdet mellem politik, sjæl og faktisk også natur. Og de dele mener jeg, at vi politisk skal være langt bedre til at forstå sammenhængen mellem – og ikke mindst anerkende.

Når vi i dag står midt i en klimakrise, så er det jo fordi, vi alle er undervist i biologi, økonomi, samfund, religion og sprog opdelt som uafhængige af hinanden. Enten fortsætter vi mod afgrunden, eller også bliver vort næste skridt i evolutionen, at vi bryder siloerne ned og forstår at tænke biologi ind som en naturlig del af økonomi, sprog som en naturlig del af vores moralfilosofi og så videre. Vi skal i den bedste af alle verdener ikke have en miljø- og klimapolitik. Vi skal have en erhverspolitik, en økonomisk politik, en samfundsindgang generelt båret på et fundamentalt sæt af miljø- og klimalove. Vi skal ikke have en udlændingepolitik for de, som bor her. Vi skal have en retspolitik og en socialpolitik, der sikrer klarhed over ret og pligt og ansvar samt et finamasket net til at håndtere de svageste.

For mig er Immanuel Kant en inspirationskilde til at finde veje, der kan hjælpe os med at skabe den forståelse. Og derfor har jeg valgt at lave et forlag opkaldt efter ham. For hvordan ville verden se ud, hvis alle gjorde som jeg? Det er det svære spørgsmål, vi hele tiden må stille os selv. Også selvom de færreste formentlig vil bryde os om svaret.

Det gælder ofte også for mig.

Lad Forlaget Kant udgive din bog.

 

Forlaget Kant modtager gerne forespørgsler om udgivelser af bøger med kant og noget på hjerte, herunder digtsamlinger.

Vi kan bistå med hjælp til færdiggørelse af manuskript, korrekturlæsning, sprogvejledning, udgivelse, salg og distribution.

3 + 10 =